Isfolket og Margit Sandemo

    Engang i 1980 eller deromkring købte jeg et ugeblad hvor der var en roman i. For en gang skyld synes jeg at den var så god at jeg måtte have alle afsnit af den.
I mange år gemte jeg de udklip, men i en eller anden oprydning eller i forbindelse med en flytning er det så blevet smidt ud.
Romanen hed "Den onde arv" og det var alt hvad jeg kunne huske om den lille roman som havde gjort så stort indtryk på mig.
Mange år senere fortæller Lise om en bogserie hun er begyndt at læse. Jeg blev slet ikke fanget af hvad hun fortalte af den simple grund at jeg på det tidspunkt stadigt ikke troede at jeg var i stand til at huske noget af det jeg læste. Sådan havde det jo været i rigtig mange år efterhånden.
Jeg fik så en bog af en kollega - og der opdagede jeg pludseligt at nu kunne jeg huske hvad jeg læste også længere end den tid det tog at læse et afsnit.
Jeg var på en lille mini ferie hos Lone og Claus - og her begynder Lone så at fortælle om en bogserie hun læste. Og et eller andet ringede pludseligt. Det var jo den bog Lise læste også. Lone fortæller så lidt flere detaljer fra bogen og så kunne jeg pludseligt genkende noget af det.
Jeg lånte en bog af Lone - nemlig den første bog i serien som både hun og Lise læste i.
Det var jo den roman jeg i så mange år havde gemt på!
Nu har jeg så fået samlet hele serien. Og det er blandt de allerbedste bøger jeg har læst nogen sinde.
   
  På Lises og min tur til Fagernes i 2010 var vi til et friluftspil på museet i Fagernes hvor de opførte "Sol av Isfolket" En af de helt store oplevelser på turen.  
                                                        Sagaen om Isfolket                                            
    I april 2011 var jeg i Århus og fik signeret Margit Sandemo's selvbiografi .
   
    Link til Jentas som forhandler Margit Sandemo's bøger.    
    Tilbage til forsiden